Der arbejdes meget med visualisering i forbindelse med KAT-Kassen, AKTØREN, piktogrammer, social historie og andre lign. strategier for de unge voksne, som en hjælp til at udvikle evnen til at mentalisere. Her lægges også vægt på at være undersøgende, undrende og sætte mentalisering i gang hos de unge voksne, således at de får indblik i, hvordan andre kan tænke eller opleve deres handlinger.