Om navnet TAO og TAO-Kollegiets historie​

Om navnet TAO

Den gamle bog Peter Plys og hans TAO har givet inspiration til navnet TAO. I bogen fortæller Peter Plys om venskab, kærlighed og at lære sig selv at kende.

Peter Plys går også igen i TAOs logo, der er sat sammen af en børnetegning lavet af en af stifter Henriette Hindsgauls sønner, en daværende medarbejder og et citat fra stedets første år.

Der er ikke andre betydninger eller meninger med navnet TAO end referencen til Peter Plys.

TAO- Kollegiets historie

Baggrunden for at åbne TAO-Kollegiet var, at to unge fra Behandlings- og Opholdsstedet TAO manglede et sted at bo efter de var fyldt 18 år og var blevet bevilliget §107. ​De oplevede Behandlings- og Opholdsstedet TAO som deres hjem og stod med følelsen af at være smidt ud hjemmefra.

De havde et ønske om at blive boende i vante omgivelser og fortsat få støtte fra de voksne, de kendte fra TAO. Dermed opstod behovet og ideen om et bofællesskab for unge, der var blevet voksne og skulle stå på egne ben. 

I dag er TAO Kollegiet sammensat unge voksne fra flere forskellige steder, både fra andre opholdssteder eller direkte fra familiens hjem.